De 8 bedste gratis AI tools til din markedsføring

March 17, 2023
Estimeret læsetid (minutter):
9

Introduktion

Har du hørt om ChatGPT endnu? Hvis du ikke har, så har du højst sandsynligt ikke været på de sociale medier de sidste par måneder. ChatGPT har slået alle rekorder for vækst af brugere. På to måneder har OpenAI, skaberne af ChatGPT fået mere end 100 millioner aktive månedlige brugere i Januar 2023. OpenAI har gennem brug af AI (kunstig intelligens) bygget ChatGPT som kan hjælpe dig med at skrive tekster, formler og meget mere ved bare at skrive et par sætninger til den. Men findes der andre nyttige værktøjer baseret på kunstig intelligens for iværksættere og os der sidder med markedsføring? Det korte er svar er ja, det gør der bestemt. 

I denne guide kan du finde 8 gratis AI tools som kan hjælpe dig til at sætte skub under din vækst og markedsføring med brug af færrest ressourcer.

Du får lige her en lille nem oversigt over det som denne guide taler om:

AI og markedsføring?

AI eller kunstig intelligens er en teknologi, der i stigende grad bliver brugt i sammenhæng med marketing til blandt andet at hjælpe med at skrive tekster, definere målgrupper, lave grafisk materiale og meget mere. Det gør altså også, at du du som virksomhed nu kan tilbyde meget mere personaliseret markedsføring til den enkelte, da du kan spare en masse tid ved at få en AI til at skrive unikke tekster til hver potentielle eller eksisterende kunde eller nicher i din målgruppe. 

AI er ydermere en teknologi, der kan hjælpe dig med at optimere din markedsføring ved at give dig indsigt i kundernes adfærd, analysere data og lav til actions, forudsige tendenser og meget mere. 

Der går nok ikke længe før vi ser, at de fleste reklamer, kundesupport, analyse platforme osv kører gennem en eller anden form for kunstig intelligens, og det er netop også derfor, at dette er noget at du som iværksætter eller marketers burde i en eller anden grad stifte bekendtskab med.

Lade os prøve at kigge på nogle af de gratis AI værktøjer du kan starte med at bruge:

Copy.ai

Copy.ai

Det første værktøj vi skal kigge på er Copy.ai - et super stærkt værktøj til når du skal skrive tekster til blogindlæg, e mails, annoncer og meget mere. Det er altså en nem måde at få inspiration til at skrive bedre tekster, især igennem en skriveblokade. Den måde det fungerer på er, at den er blevet trænet igennem millioner af tekster både af brugere af selve værktøjet, men også ved at have kigget på det internettet generelt og analyseret hundredtusindvis af artikler i den enkelte branche, og finder derefter de bedste artikler og laver dem til nye versioner, der har lignende strukturer, kadence, sætningslængde, ordvalg osv.

En af de stærke funktioner med Copy.ai er også, at du kan skifte både dit input og output sprog, så jeg kan skrive spørgsmålet/emnet den skal besvare på engelsk og få den til at svare på dansk.

En lille disclaimer er, at Google har meldt ud, at de kan se når en form for AI har skrevet teksterne, så brug det omhu og brug det som inspiration til at kickstarte din skriveprocess. Du sidder måske med ideen om, at du nu kan lave 1.000 SEO tekster om dagen og rangere på alle relevante søgeord - det kan man altså stadig ikke, så du behøver ikke prøve.

Eksempel på hvordan Copy.ai fungerer

Excelformulabot.com

Excelformulabot.com

Er du heller ikke den største haj til formler? Det er jeg ihvertfald ikke, men jeg ved hvor vigtigt det er at have styr på tallene når man skal præsentere sin virksomhed, eller bygge skabeloner som kan bruges af andre. Jeg er selv begyndt at blive rigtig glad for Excelformulabot, som faktisk hjælper mig med at bygge adskillige komplekse formler og gøre mine Google Sheets dokumenter og Excel filer endnu bedre og brugervenlige. 

Du kan egentlig selve bestemme om den skal bygge formlerne i Excel eller Google Sheets, og så er det faktisk bare at spørge den om hvilken formel du gerne vil have den laver (jeg plejer at skrive på engelsk, men dansk virker også), og i løbet af et par sekunder har du en formel, som løser dit problem. næsten uagtet kompleksiteten. 

Vær opmærksom på, at du har 5 månedlige gratis prompts du kan bruge, så gerne vær så præcis som mulig når du starter.

Eksempel på hvordan du kan få lavet formler gennem Excelformulabot

SlideAI.io

SlideAI.io

Én af de steder man bruger meget tid er når der skal laves præsentationer - især hvis man prøver at rejse penge til sin startup, man skal præsentere til andre, eller man skal ud og dele sin viden et sted. Her er der altså et værktøj som bestemt kan spare dig en masse tid på netop dette.

Det som du kan bruge SlideAI.io til er nemlig at du ved hjælp af, at give den det indhold som du vil lave en præsentation omkring, laver en præsentation for dig, og det virker faktisk ganske godt.

Det skal dog nævnes, at værktøjet her kun virker på engelsk, men hvis jeg har skulle lave en dansk version har jeg egentlig bare oversat den direkte i den præsentation, som den har genereret.

MidJourney

Midjourney på Discord

MidJourney er også ved at blive et velkendt værktøj blandt de fleste, men synes stadig det er værd at nævne her som en gratis AI som virkelig kan hjælpe dig med forskellige ting inden for markedsføring. MidJourney fungerer ved, at du som bruger giver den en tekst og forklaring på hvad du gerne vil have lavet til et billede, og derefter giver Midjourneys AI dig et billede som er dens præsentation af den tekst som du gav den. 

Jeg har brugt den bl.a. til at lave YouTube thumbnails, Facebook posts, billeder til hjemmesider, album covers, concept art til 3d animation, og meget mere. Det er et uundværligt værktøj for mig i dag, og har sparet mig for mange omkostninger og tid.

MidJourney kører igennem Discord, som er en tjeneste ala Slack, en nem måde at kommunikere med hinanden på - typisk kendt fra gaming, Web3 og den kreative industri.

Det du skal være opmærksom på her er, at brugen af billeder til kommercielt brug kræver at du betaler, men det koster $10 om måneden, så det burde ikke vælte de flestes budget.

Eksempel på min bank af Midjourney billeder

Writerly.ai

Writerly.ai

Writerly.ai er lidt ligesom Copy.ai, og så alligevel ikke - men essentielt er det en kunstig intelligens, der kan hjælpe dig med at skrive bedre tekster. Dette værktøj er i modsætning til Copy.ai lidt mere fokuseret på frameworks såsom, at skrive en tekst gennem AIDA skabelonen (Attention, Interest, Desire, Action), skrive et essay, lave jobannoncer, hjælpe på din grammatik og du får forslag til, hvordan du kan forbedre din tekst, og få indsigt i hvad der virker og ikke virker. Det er en nyttig funktion, hvis du ønsker at forbedre kvaliteten af dine tekster generelt, og har også mulighed for at hente en Chrome extension, så du altid har den med dig.

Generelt til tekster til blogindlæg, hjemmesider, osv. så vil jeg stadig foretrække at bruge Copy.ai, men Writerly hjælper mig til at gøre mine tekster skarpere og bygge dem i bestemte frameworks, brainstorms osv. De har også funktionen med at ændre sproget på den tekst du giver den at arbejde med, og det sprog som den spytter ud i den anden ende, men fungerer dog ikke ligeså godt efter min mening.

Eksempel på hvordan Writerly kan hjælpe dig med at brainstorme

Synthesia.io

Synthesia.io

AI til at lave videoindhold, er det muligt? Ja, der er allerede nu kommet et par gode virksomheder på banen som netop kan hjælpe med dette. Én af dem, som også i min optik er en af de mere lovende er Synthesia.io. Det er altså et værktøj som ved hjælp af, at du giver den en tekst at arbejde med giver dig videoindhold i op til 120 forskellige sprog.

Det er bestemt ikke et værktøj, som kan give dig de vildeste produktioner og de dyreste video setups, men det kan være en god hjælp til at hjælpe med indhold når det kommer til onboarding flows, præsentationer, og meget mere. 

Du kan selv prøve at se nogle af deres eksempler her: https://www.synthesia.io/examples 

De første par videoer med Synthesia er gratis, hvis du skal opskalere med flere videoer løbende, så skal man betale.

Eksempler på hvordan Synthesia fungerer

Durable.co

Durable.co

Det kan være ekstremt tidskrævende og svært, at begive sig ud i at lave sin egen hjemmeside, men det behøver det måske ikke at være længere. Durable.co er et virkeligt spændende værktøj, som ved hjælp af et par simple informationer fra din side af, kan lave en hjemmeside baseret på din lokation, industri og beskrivelse. Der er en yderst effektiv måde at komme hurtigt igang på, og du kan ændre tekster, billeder, få analyseværktøjer ind, og en stor del af de funktioner som du også har gennem Wix, Wordpress, osv. 

Det kan selvfølgelig bruges både som inspiration til din hjemmeside, som du efterfølgende bygger i de kendte systemer såsom Wordpress, Webflow, mm. men kan også sagtens både blive designet, bygget og lanceret gennem Durable.co. 

Det skal nævnes, at selvom en AI laver din hjemmeside så skal der selvfølgelig stadig lidt håndkraft til, da der skal installeres plugins, tracking, rettes tekster og billeder, men du sparer helt klart meget tid på det tekniske og opbygningen, som også er et sted man bruger meget tid.

Eksempel på hvordan du kan bruge Durable kan en hjemmeside

Writesonic.com

Writesonic.com

Det sidste AI værktøj som nævnes her er Writesonic.com - endnu en AI som hjælper dig med at skrive bedre tekster men kan også kreere billeder. Dette er faktisk et godt alternativ til både Copy.ai og Midjourney, men faktisk også ChatGPT i og med deres ChatSonic fungerer ligeså godt, og faktisk en smule bedre i visse situationer, da det også tager information fra nutiden og ikke “kun” fra 2021 og bagud som ChatGPT.

'WriteSonic har også modtaget en del priser for deres AI, og jeg kan kun anbefale at prøve det af.

Eksempel på hvordan Writesonic fungerer

Konklusion

AI-værktøjer kan være en utrolig stor hjælp, når det kommer til at optimere din markedsføring - både på tid, knowhow og pengepungen. De kan hjælpe dig med at skrive bedre tekster, annoncer, oprette præsentationer og videoindhold. De kan hjælpe dig til at forstå, hvordan kunderne interagerer med din hjemmeside, lave personaliserede kundeflows og kommunikations-strategier og meget mere. De 8 gratis AI-værktøjer, som du har været igennem i denne guide, kan være startskuddet til at hjælpe dig med at forbedre din markedsføring og øge din produktivitet. Prøv dem af og se, hvor meget de kan hjælpe dig med din virksomhed.

Har du kommentarer eller flere AI værktøjer som burde nævnes? Så skriv endelig til mig her eller lade os snakkes ved på LinkedIn 👋

Læs videre

Sådan laver du et Referral Program: Lav dine kunder til den bedste salgskanal

Her får du en guide til hvorfor du burde overveje et referral program, hvordan du hurtigt kommer i gang og hvordan andre gør det med succes.
Gå til artikel

Boost din e-mail marketing: 7 nøgle-flows for succesfulde kampagner

E-mail marketing er stadig en af de mest effektive metoder til at opbygge stærke kunderelationer og øge virksomhedens vækst. Lær 7 nøgle email-flows og optimer din strategi!
Gå til artikel

Få flere startup tips, hacks og ideer hver uge

Et nyhedsbrev med fokus på vækst, startups og den nyeste teknologi for dig og din virksomhed - 100% gratis!

Du er nu tilmeldt GoGrowth nyhdsbrev
Noget gik galt, prøv venligst igen.
“At have en bank af marketing og growth ideer har været essentielt for vores vækst”
Malue Marzello, Head of Marketing
Confetti Dogs
Ephicient logoOE logo2020INC logoThe Paak logoPipelinx.co logoAriseHealth logoAriseHealth logoAriseHealth logoAriseHealth logoAriseHealth logoAriseHealth logoAriseHealth logo

Få adgang til GoGrowth

Få adgang til mere end +100 growth ideer, skabeloner til effektivisering, lister og meget mere.

Alle growth ideerne er testet på den ene eller den anden måde. Få adgang til mere end +100 Growth og Marketing ideer der er med til at skalere din virksomhed. Skabeloner der er med til at øge din effektivitet og skabe vækst, samt en masse lister og ressourcer.